Udvikling af jernoxidpigment

Indtil slutningen af ​​det 19. århundrede blev jernoxidpigmenter udelukkende afledt af naturlige materialer, med ringe modifikation udover fysisk rensning. Ristning eller calcinering blev også brugt i nogle tilfælde. Men fra begyndelsen af ​​det tyvende århundrede blev der udviklet kemiske metoder til syntetisk produktion af kommercielle jernoxider. Syntetisk produktion gav forbedret ensartethed såvel som egenskaber, der ikke er tilgængelige med naturlige oxider, og som et resultat fortrængte syntetiske materialer naturlige materialer i mange applikationer. I dag producerer jernoxidpigmentindustrien en blanding af syntetiske oxider fremstillet efter en række forskellige specifikationer, samt en række specifikke naturlige oxider, der stadig ønskes på grund af lavere omkostninger eller farve unikke.
Jernoxidindustrien er moden med produkter, der er tilpasset slutanvendelser baseret på kemiske og fysiske egenskaber, hvoraf de mest bemærkelsesværdige er stabilitet og ikke-toksicitet. Jernoxider er en af ​​de vigtigste grupper af farvede uorganiske pigmenter på grund af deres lave omkostninger og tilgængelighed. Syntetiske pigmenter, som ofte fremstilles af affald eller som et biprodukt fra andre industrier, er blevet jernoxidindustriens vigtigste komponent.